Foredrag Henrik Duer

Anbefaling af Camilla Galthen

Jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med Camilla både igennem hendes egen virksomhed og i forbindelse med hendes ansættelse som projektkoordinator i et sundhedsprojekt for Sønderborg Kommune.

Samarbejdet med Camilla har været helt igennem professionelt og ved vores fælles foredrag har hun stået for de mange praktiske gøremål, herunder bl.a. rekruttering og markedsføring, lokalebooking, goodiebags osv.

Jeg kan både se og høre, at hendes historie omkring egen livsstilsændring og ærlige fortælling om et stort vægttab og vejen dertil gør indtryk på publikum og de relationer der samarbejdes med.

Hun er en ligefrem og hjertelig formidler der formår at levere budskabet med både faglighed og et personligt smil - når hendes egen historie fortælles.

I mit samarbejde med Camilla har jeg mødt en energisk livsglad og sympatisk kvinde der er let at samarbejde med. Jeg oplever hende som et empatisk menneske der formår at nå ind til mennesker og efterlade dem med en inspiration.  

Hendes egen erfaring alene gør hende til en god og troværdig formidler af budskabet om at det er muligt at skabe en livsstilsændring - en ændring for livet, som hendes virksomhed også hedder. Hun er selv det bedste eksempel på at vejen er hård, men mulig. Dét kombineret med hendes faglighed og efteruddannelse gør hende troværdig og kompetent.

Varmeste anbefalinger.

Venligst
Henrik Duer

Træningsfysiolog (cand.scient)

www.henrikduer.dk