Permanent makeup

Vi er super glade for at kunne tilbyde permanent makeup i klinikken.

Vi har indgået et samarbejde med Visage klinikken, som er en af de førende herhjemme indenfor dette Permanent makeup. Vi går ikke på kompromis med hverken kvaliteten eller produkter der bliver brugt. Derfor har vi valgt Visage til at være vores samarbejdespartner. Leise der kommer fra Visage klinikken har mange års erfaring og levere et flot resultat hver gang. 

Næste gang Leise er nede er: Marts 

Du kan også kontakte Leise for tider i klinikken i Koldning eller for spørgsmål.
Hun kan kontaktes på:  + 45 40 98 62 95

 
Behandlinger

Bryn
Mange lever med ujævne, hullede, overplukkede bryn. Med permanent makeup kan man give brynene ekstra fylde, form og symmetri, der vil give dit ansigt et øjeblikkeligt løft.

Når vi skal lave permanent makeup på brynene, starter vi med at tegne brynene op i en form der passer dig og dit ansigt. Når du har godkendt det og der er valgt en farve, tilføres huden farve med den mikrofine nål.

Vi kan vælge mellem flere forskellige teknikker, for at få dit bryn til at se så naturligt ud som overhovedet muligt. Det kan tegnes tæt op, det kan skraveres med mere let hånd for at give mere skygge effekt og vi kan også tegne hårstrejf hvis det passer til brynet. Ved at vælge flere farver, kan vi skabe en non invasiv 3-D effekt der giver mere dybde til brynet.

Eyeliner
En permanent eyeliner er den perfekte løsning hvis du har allergi overfor makeup, bruger kontaktlinser, ser dårligt eller hvis du har en meget aktiv livsstil og ikke vil bruge tid på makeuppen hver dag.

Eyelineren vil smukt definere dine øjne og dine vipper vil virke tættere og tykkere.

Man lægger eyelineren helt tæt og meget præcist langs vippekanten. Man kan vælge kun at lægge eyelineren langs den øvre eller nedre vippekant, men ved de fleste vil vi anbefale at man lægger den foroven og forneden for at få det bedste resultat. 

Læber
Dine læber kan miste form, farve og definition som følge af aldring, solskader og hormonelle forandringer. At få optegnet læberne med permanent makeup er en oplagt løsning, der giver fantastiske resultater med ren anti-ageing effekt.

Vi starter altid med at tegne dine læber op, så du kan se og godkende formen inden vi går i gang. Ujævnheder i læbe konturen rettes til så du får et symmetrisk og harmonisk resultat.

Derefter lægges farven i huden. I teorien er det som en tatovering, men med Long Time Liner bruger vi kun én nål, hvilket gør at vi kan arbejde ekstremt præcist. Farverne vi arbejder med er også specielt udviklet kun til Long Time Liner systemet.

Vi skraverer derefter farven ind på læben, for at få et mere naturligt resultat. 

Om permanent Makeup

Permanent makeup med Long Time Liner er en teknik hvor man lægger farve ned i huden ved hjælp af en tynd ”akupunktur” lignende nål.

Man benytter egentlig de samme principper som ved tatovering, men der er nogle væsentlige områder hvor det adskiller sig.

  • Med permanent makeup går man ikke så dybt ned i huden som ved almindelig tatovering. Man arbejder i det yderste hudlag 0,8-1,3 mm dybt.

  • Det er en anden type farve der benyttes ved permanent makeup og der bruges ikke så meget farve. Derfor aftager farven efter nogle år.

  • I modsætning til almindelig tatovering, bruger Long Time Liner kun en nål og er det eneste apparat med fjedring i håndstykket, så vi kan
    arbejde meget mere nøjagtigt og med mindre smerte og sårdannelse forbundet med behandlingen. Du kan som regel gå direkte på arbejde igen efter behandlingen.

Long Time Liner

Hvad adskiller Long Time Liner fra andre metoder?
Long Time Liner lægger stor vægt på at fremstå så naturligt som muligt og justere det som fra naturens side ikke er helt perfekt.
I modsætning til andre maskiner benytter Long Time Liner sig kun af én nål. Det betyder, at der kan arbejdes meget mere præcist,
der er mindre smerte forbundet med behandlingen og sårdannelsen efter behandlingen vil være minimal.

Hvorfor vælge Long Time Liner?
Long Time Liner lægger stor vægt på forarbejdet inden behandlingen påbegyndes. Long Time Liner linergisten tegner de nye konturen
op i samråd med dig, og først når resultatet er som du ønsker det, startes behandlingen som varer ca. en time.

Også til sart hud
Alle Long Time Liners farver er rene mineralske farver opløst i destilleret vand og alkohol og derfor særligt velegnede til sart og sensibel
hud. Pigmenterne tilføres det yderste hudlag, mellem 0,8 og 1,3 mm dybt.

Kun naturlige farver kan give et naturligt resultat. Bemærk forskellen til tatoveringsfarver som bliver blå eller grønne med tiden.
Alt efter hårfarve og alder skal der være mulighed for at ændre på farven – dette kan ikke lade sig gøre med tatoveringsfarver.
Vi vurderer løbende om farven stadig passer til dig når vi genopfrisker din permanente make-up.

Kun professionelle Linergister ® med et Long Time Liner® diplom, er autoriserede til at udføre behandlingen med Long Time Liners apparater og farver - 
din garanti for et perfekt resultat.
 

 

Læs også om: